Standard-entrepriser og mapping
Editoren kan starte nye projekter med et fast sæt entrepriser og automatisk tilknytte importerede arbejdsbeskrivelser til den rigtige entreprise. Det styres af to filer, du selv kan redigere.
Skærmbillede mangler: Indstillinger -> "Standardindstillinger (entrepriser + mapping)".
De to filer
- contracts.csv (standard-entrepriser): de fagentrepriser, nye projekter starter med.
- contract-workarea-map.csv (mapping): kobler en Molio-arbejdskode til en entreprise, så importerede arbejdsbeskrivelser automatisk havner under den rigtige entreprise.
Opret standard-entrepriser i et projekt
På projektoverblikket kan du klikke "Opret standard-entrepriser". Den tilføjer de standard-fagentrepriser, der ikke allerede findes i projektet. Nye projekter får dem med fra start.
Automatisk tilknytning ved import
Når du importerer arbejdsbeskrivelser, slår editoren deres arbejdskode op i mapping-filen og tilknytter dem den entreprise, der står der. Det sparer manuel sortering bagefter.
Redigér eller nulstil filerne
Åbn Indstillinger -> "Standardindstillinger (entrepriser + mapping)". For hver fil kan du:
- "Åbn fil" for at redigere CSV'en i dit eget program.
- "Nulstil til standard" for at hente den version, appen leveres med, tilbage.